Rengøringsvirksomheden Elite Miljø forlænger samarbejdet med Electrolux Professional
Siden 2015 har en af landets største rengøringsvirksomheder, Elite Miljø, vasket mopper og klude i myPRO maskiner. Her sætter de 2.000 medarbejdere dagligt programvælgeren på det professionelle moppeprogram, der sikrer fejlfri vask i en fart!
Og det fortsætter de også med i fremtiden. For den oprindelige aftale er netop blevet genforhandlet, og den store tilfredshed med myPRO udmøntet sig i, at man hos Elite Miljø fortsat vælger at vaske i de smart professionelle maskiner fra Electrolux.
Man fortsætter ligeledes med en serviceaftale på både gamle og nye vaskemaskiner, der er med til at sikre Elite Miljø mod uforudsete udgifter til reparationer.
Rengøringsfirma:
Elite Miljø
• myPRO vaskemaskiner med professionelle moppeprogram
• Line 5000 vaskemaskiner til steder med stort vaskebehov
• Electrolux serviceaftale

myPRO til moppevask 1-2 gange dagligt
Oprindelig købte Elite Miljø en række nye myPRO vaskemaskiner til skoler og andre steder, hvor firmaets rengøringsfolk vasker mopper og klude på stedet højst 1-2 gange dagligt. I store virksomheder, hvor rengøringsbehovet (og dermed behovet for at vaske) er større, har man installeret de topprofessionelle Line 5000 maskiner.
Og nu er der så kommet endnu flere maskiner til.
– Vi har bl.a. valgt at fortsætte vores samarbejde med Electrolux Professional, da deres sortiment passer perfekt til vores mange forskellige behov. Især er den smart professionelle maskine, myPRO, perfekt ude på skoler, da den har kort vasketid, kan starte tidsforskudt og giver os mopper klar til brug. Og så fylder den ikke så meget i rengøringsrummet ude på pladsen.
I øvrigt har ingen andre leverandører en tilsvarende semiprofessionel maskine, fortæller Simon Halskov fra Elite Miljø.

Han forklarer, at Elite Miljø er gået helt væk fra at bruge husholdningsmaskiner, da de ikke er gode til at vaske mopper og klude. Og i øvrigt er der ingen garanti på dem, hvis de bruges i professionel sammenhæng.


Kan ikke tolerere driftsstop
– Vaskemaskinen er en kritisk vare for os, da vi ikke kan klare at have driftsstop – for så kan vi jo ikke gøre rent, forklarer Simon Halskov.
At valget atter faldt på myPRO var ingen tilfældighed:
– Pris er jo altid et parameter, som skal holdes op mod kvalitet og service setup. Vi kiggede meget på leverandørens serviceorganisation: Hvor og hvor mange er de? Er de uddannet i maskinerne? Og så kræver vi ”first-time-fix” – maskinen skal repareres her og nu, fastslår Simon Halskov.

Så grundet de både effektive og slidstærke maskiner samt den hurtige service – og fordi Electrolux Professional lever op til alle de krav, som Elite Miljø stiller til blandt andet landsdækkende serviceaftaler og garantiperiode, faldt valget endnu en gang på myPRO.

Gør som Elite Miljø. Vask som en professionel.
Skift til myPRO og få et flot vaskeresultat på den halve tid.
Har du spørgsmål om myPRO? Så kontakt os på 6376 2220 eller udfyld vores kontaktformular
Se alle produkter fra Electrolux Professional på: Storkøkken og Vaskeriløsninger